
Ved indgangen til 2006 ophørte VA-mærkningen for afløbsanlæg. Den 30 år gamle, hæderkronede godkendelsesordning erstattes af den fælleseuropæiske CE-mærkning.
CE-mærkning udstikker retningslinier for mærkning af en række produkter, før de kan markedsføres, sælges og anvendes inden for EU-landene. CE-mærkningen er dog ikke og har aldrig været tænkt som et kvalitetsmærke og giver ikke i sig selv nogen dokumenta-tion for produkters kvalitet. For eksempel skal der ikke dokumen-teres funktionsevne og kvalitet. CE-mærkningen er således langt fra en garanti for at bibeholde den kvalitet af vand- og afløbspro-dukter, som er bygget op igennem 30 år med VA-mærkningen.
Som noget nyt skal ledningsejeren påtage sig ansvaret for vurde-ring af produkternes egnethed og kvalitet. Producenten er for så vidt kun ansvarlig i forhold til de få punkter, der er omfattet af deklarationen i forbindelse med CE-mærkningen. Ledningsejeren skal derfor opstille de nødvendige kvalitetskrav til de produkter, som lægges i jorden, samt kontrollere, at kravene er opfyldt.
En hjælp til dette er den nye fællesnordiske INSTA-CERT-certificering. Produkter certificeret efter denne ordning er mærket Nordic Poly Mark (se: www.nordic-poly-mark.com) og er kvalitetsmæssigt på niveau med de "gamle" VA- og DS-mærkede produkter.

Det er dog ikke tilladt i et udbudsmateriale at kræve et specifikt produkt eller mærkning eller at kræve, at producenten er medlem af den ene eller den anden kontrolordning. I stedet skal bygherren redegøre for produkternes ønskede kvalitet.
Den reviderede DANVA-vejledning nr. 54 og "Standardudbudsmateriale for ledningsnet"
(se: www.danva.dk/plastroer) hjælper bygherren og øvrige involverede parter med at vælge produkter af den rette kvalitet.
Samtidig er der fortsat store investeringer i såvel nyanlæg som fornyelser af hele infrastruk-turens meget omfattende ledningsanlæg. Investeringer, hvor bygherrer stiller krav om sik-ker funktion, lang levetid og miljørigtige forhold - faktorer, som alle bidrager til en høj kva-litet. En forudsætning for at kunne opfylde kravene er, at alle involverede parter bidrager konstruktivt i forbindelse med etablering af fremtidens ledningssystemer. Et sådant sam-arbejde må bygge på en fælles opfattelse af kvalitet i alle faser:
1. Produkter
2. Projektering
3. Installation
4. Ledningsdrift
Vejledningen henvender sig til alle, som anvender plastledninger til specielt hovedledninger for vandforsyning og afløb i jord, idet en stor del af anbefalingerne dog også kan anvendes ved andre typer plastledninger.
Revisionen af førsteudgaven er sket på baggrund af værdifulde kommentarer og synspunkter fra en bredt sammensat gruppe af aktive brugere. Det er hensigten at fortsætte dette samarbejde ved kommende udgaver.