Plastsvejsning - Rør og fittings
Hvad skal man kunne, for at få et svejsepas?
Hvordan er din nuværende viden i forhold til dit
behov? Er det lang tid siden, du har været på
svejsekursus? - og vil du gerne have din viden
genopfrisket? Hvad forventer du, dine medarbej-
dere kan?
Dette seminar henvender sig især til ledere, som sender medarbejdere på kursus - rådgivere, som fører tilsyn - og andre ansvarlige, som nok ikke behøver den komplette svejseuddannelse men alligevel har brug for at vide, hvad plastsvejsning drejer sig om, og hvilke muligheder der er. Og endelig kan det være, at du har brug for at genopfriske nogle af de ting, du tidligere har lært.
Dagens program indeholder følgende punkter
Generelt om PE rør - herunder SDR-værdier, standarder og normer
Trykprøvning af PE rør
Gennemgang af Dansk Standard DS 2383 med følgende SBC 243
(gennemgang af BASIS/PAS - RØR/PAS - UVE/PAS og USME/PAS)
Hvilket arbejde må udføres med de forskellige svejsepas?
Hvilke kvalifikationer skal »mine« medarbejdere have ifølge standarden?
Gennemgang af brugervejledninger - herunder »svejsekamelen«
(udregning af svejsetryk og svejsetid)
Gennemgang af kriterier for acceptable svejsninger
Gennemgang af DS 70/INFO pkt. 6, som omhandler maskinregulativet
(kalibrering af svejsemaskiner til certifikatsvejsning)
Diverse svejseudstyr og måleinstrumenter
Gennemgang af praktisk svejseøvelser på værksted
Debat / spørgerunde
Bemærk:
Det koster 980,- kr. /person at deltage på dette seminar.
Med i prisen hører udleveret materiale samt forplejning.